Handelsbetingelser
Disse handelsbetingelser gælder for køb på den danske version af Netpris.com. Sælgeren er Cross Border Supermarkets Operations GmbH.
Selskabsoplysninger
Cross Border Supermarkets Operations GmbHEckernförder Landstraße 8224941 Flensburg, TysklandRegistrerings Nummer HRB 14436 FL
Ingen salg, ombytning eller returnering på selskabets adresse.
Kontakt
Skriv til [email protected] eller ring på +45 69 16 22 32. Vi besvarer normalt e-mails inden for ét døgn på hverdage; ved ekstraordinær travlhed kan der gå op til fem hverdage. Oplys dit ordrenummer, hvis din henvendelse vedrører et køb.
Priser og betaling
På Netpris.com tager vi forbehold for eventuelle fejl i vores angivne priser. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for udsolgte varer.
Netpris.com modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og MobilePay. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer.
Fragt og afhentning
Når du handler grænsevarer i Tyskland, er det et lovkrav, at varekøb og fragt skal være 2 separate køb: 1. Du køber dine grænsevarer med tysk moms hos Netpris.com. 2. Du køber en fragtydelse hos et selvstændigt fragtfirma.
Reklamationsret
I tilfælde af at varen evt. er beskadiget ved modtagelsen, så kontakt os hurtigst muligt via vores kundeservice, for nærmere information om, hvorledes du skal forholde dig. Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere i ”rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen. På erhvervskøb er der ingen reklamationsret.
Netpris.com vil dække returneringsomkostninger ved en reklamation i form af en returlabel som bliver sendt til din e-mailadresse. Du skal herefter sende din ordre retur uden unødig forsinkelse.
Begrænsninger
Reklamationsretten dækker ikke på varer, der er til husholdningens løbende forbrug. For varer, der ikke er til husholdningens løbende forbrug, skal du være opmærksom på, at der ikke er tale om en fejl eller mangel, hvis fejlen fx skyldes slitage, ukorrekt brug (fx i strid med brugsvejledningen) eller ydre påvirkninger (fx lynnedslag, tab, slag, væske eller fugt). I disse tilfælde skal du selv afholde omkostningerne i forbindelse med undersøgelse af produktet samt en eventuel reparation.
Undersøgelsesgebyr
I forbindelse med undersøgelse af dit produkt har Netpris.com ret til at opkræve et undersøgelsesgebyr, hvis fejlen ikke er omfattet af reklamationsretten (jf. ovenstående). Størrelsen af gebyret afhænger af hvilket produkt, der er tale om. Undersøgelsesgebyr er på 500 kr. eller dog maksimalt hvad varen kostede fra ny.
Kontakt os om en klage
Send dit ordrenummer, en beskrivelse af problemet og gerne billeder til [email protected]. Kontakt os, før du sender en vare retur, så vi kan give de korrekte returinstruktioner. Dine ufravigelige forbrugerrettigheder berøres ikke af disse vilkår.
Fortrydelsesret
Netpris.com yder fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven som følger: For levnedsmidler og varer til husholdningen er der INGEN fortrydelsesret.
Der gives 14 dages fuld returret på de fleste varer købt i vores webshop. Perioden regnes fra den dag:
- Hvor du modtager ordren.
- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i en ordre, men leveres enkeltvis eller i flere omgange.
- Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftale af levering af varer der består af flere partier/dele.
- Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.
Varer undtaget fortrydelsesret
- Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.
- Varer, der grundet sin art bliver uløseligt blandet sammen med andre ved levering.
- Varer hvor plomberingen er brudt.
- Varer der forringes eller forældes hurtigt.
Returnering
Returneringsomkostninger skal du selv afholde. Pakken skal fremsendes med udlevering på adressen. Bemærk at vi ikke afhenter forsendelser der bliver sendt til pakkeshops eller forsendelser sendt pr. efterkrav. For din egen sikkerheds skyld, er det en fordel at sende forsendelsen med Track and Trace, da du som kunde bærer ansvaret for at returneringen når frem til os.
Meddel tydeligt til [email protected], at du ønsker at fortryde dit køb. Send varerne retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter din meddelelse. Vedlæg en kopi af ordrebekræftelsen eller fortrydelsesformularen. Det er ikke nok blot at nægte modtagelse af pakken.
Adresse til returpakker
Cross Border Supermarkets Operations GmbHAltholzkrug 1324976 Handewitt, TysklandIngen ombytning eller returnering ved personligt fremmøde. Returpakker skal sendes til returadressen efter kontakt med kundeservice.
Varens stand ved returnering
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til vi har modtaget den retur. Ved bestilling af alle produkter er den originale indpakning en del af varens værdi. Derfor skal denne altid sendes med retur. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, det ovenfor beskrevet, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet - af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.
Tilbagebetaling
Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, retur. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Ved anvendelse af fortrydelsesretten, indenfor 14 dage fra købsdato refunderes betalingen. Leveringsomkostningerne på ordren vil også blive refunderet (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standard levering, som vi tilbyder). Refunderingen vil ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato vi har modtaget varen retur, eller 14 dage fra den dato hvor vi har modtaget bevis på at varen er sendt retur. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Vi kan tilbageholde beløbs refunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Logistik og lagerdrift
Logistik og lagerdrift for Netpris.com varetages af selskabet Cross Border Supermarkets Operations GmbH. Alle fødevarer og fødevarekontaktmaterialer ejes af Cross Border Supermarkets Operations GmbH, indtil de sælges til forbrugeren. Det er således selskabet Cross Border Supermarkets Operations GmbH som der føres tilsyn med.
Persondatapolitik
Opdateret den 14. oktober 2026
